Stamvejene i udstykninger samt tilhørende fortove er overtaget af Vordingborg Kommune. Det drejer sig om Wesselvej, Smedemarksvej, Keidamsvej og Askemarksvej, eksklusiv stikvejene til de enkelte boliger og vendepladser.
Disse veje ejes og vedligeholdes af Vordingborg Kommune, henvendelser om vedligeholdelse af disse veje skal ske til Teknisk Forvaltning.
Grundejerforeningen ejer og vedligeholder de private veje og stikveje inkl. fortove, samt vendepladser i udstykningen, som private fællesveje.
Vedligeholdelsen omfatter løbende reparation og vedligeholdelse af vejenes asfaltbelægning og nedløbsbrønde, samt opretning af fortove.
Etablering af indkørsel til en parcel, skal i henhold til tinglyst deklaration, udføres i en bredde på 4m, og fliser skal udskiftes til 100mm kørebanefliser i henhold til grundejerforeningens anvisning.
Omkostninger til udskiftning af fortovsfliser afholdes af grundejer, efterfølgende vedligeholdelse udføres af grundejerforeningen.
Såfremt du observere sætninger eller anden beskadigelse af de private fællesveje eller fortove skal du henvende dig til bestyrelsens vejansvarlige, som så vil iværksætte den fornødne reparation.
Vi ser desværre ofte, at enkelte grundejere beskadiger veje eller fortove, især i forbindelse med byggearbejder, når lastbiler køre op på fortovene.
I det omfang vi kan finde skadevolderen søger vi erstatning, men ofte er det vanskeligt at fastslå hvem der har forvoldt skaden, og så må vi desværre selv afholde omkostningerne til de nødvendige reparationer.
Hvert forår gennemgås samtlige veje og fortove og der indhentes tilbud på eventuelle reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, som så bliver gennemført hen over sommeren.
I tilfælde af akutte problemer iværksættes de nødvendige reparationer omgående.
Nedløbsbrøndene spules efter behov, hver 2 - 3 år.
Hvis en nedløbsbrønd viser sig defekt skal du henvende dig til bestyrelsens vejansvarlige, som så vil iværksætte den fornødne reparation.