De kommunale og private veje, stier og fortove i udstykningen skal vintervedligeholdes i henhold til Vordingborg Kommunes bestemmelser for private boligveje.
Der er den til enhver tid værende ejer af en grund, som er ansvarlig for enhver form for vintervedligeholdelsen, i henhold til Vordingborg Kommunes bestemmelser.
I henhold til Vordingborg Kommunes regler for vintervedligeholdelse er man som grundejer forpligtigelser til at udføre snerydning og glatførebekæmpelse på kørebane, stier og fortov udfor ejendommen.
I praksis iværksættes fælles vintervedligeholdelse af de private boligveje og skolestien efter bestyrelsens skøn.
I vintermånederne holder bestyrelsen sig dagligt orienteret om vejenes tilstand, og rekvirere i rimeligt omfang snerydning hos en lokal entreprenør.
De kommunale veje er ikke omfattet af den fælles vintervedligeholdelse.
Vintervedligeholdelse udføres kun på hverdage og normalt kun i dagtimerne mellem kl. 06.00 og 18.00.
Bestyrelsen tager ikke initiativ til fælles vintervedligeholdelse af fortove.
Såfremt en grundejer vurderer, at den fælles vintervedligeholdelse er utilstrækkelig, er grundejeren pligtig omgående selv iværksætte den nødvendige vintervedligeholdelse.
Det er til enhver tid, alene den enkelte grundejer, som har det fulde ansvar for vintervedligeholdelse, ud for sit grundstykke.
Vordingborg Kommunes regler for vintervedligeholdelse ajourføres løbende.
Det er enhver grundejers pligt selv at holde sig ajour med eventuelle ændringer i reglerne for vintervedligeholdelse.