GRUNDEJERFORENINGEN

 

"ISELINGEN".

 

 

MEDLEMSORIENTERING 2011

 

 

 

 

 

 

 

                                                                    Juli 2011 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www.gfis.dk

 


 

Generalforsamling

Grundejerforeningen Iselingen afholdt sin ordinær generalforsamling på Nyråd Kro den 28. april 2011.

 

Generalforsamlingen blev afviklet under myndig ledelse af Jørgen Nymark Olsen

35 stemmeberettigede medlemmer var repræsenteret - heraf 8 ved fuldmagter.

 

Formandens beretning

Da Medborgerhuset desværre er blevet lukket blev generalforsamlingen flyttet til Nyråd Kro.

 

Bestyrelsen modtager stadig flere henvendelser fra grundejere med klager over generende beplantning i skel, som efterhånden har vokset sig meget stor både mellem de enkelte parceller og ud mod fortove og fællesarealer.

Reglerne omkring beplantning er ellers ganske klare i deklarationen for udstykningen, som i §7 foreskriver, at beplantningen skal holdes inde på egen grund og højden må ikke overstige højden af den lovlige bebyggelse på grunden.

Flere stier og fortove er ved at blive ufremkommelige, og de enkelte grundejere opfordres kraftigt til at tilbageklippe beplantningen, så den holdes inde på egen grund, det er normalt ca. 40 cm fra flisekanten, og altid bag lygtepæle og antenneskabe.

Bestyrelsen vil fremover søge at vejlede medlemmerne omkring disse forhold.

 

Det bekymrer også bestyrelsen, at enkelte driftige medlemmer driver virksomhed lidt ud over hvad der tillades i deklarationen.

Der skal være plads til alle og det er i alles interesse at vi søger at efterleve de regler som vi alle er underlagt i foreningen, herunder også at den oprindelige intention om et roligt villakvarter bevares.

Men det er ikke alene de erhvervsdrivende medlemmer har vanskeligt ved at holde sig inde på egen grund, vi ser flere medlemmer som benytter de små vendepladser til materialeoplag og parkering.

I korte perioder er det fuldt acceptabelt, det må bare ikke udvikler sig til en permanet benyttelse.

 

Grønne områder

Bestyrelsen har været meget tilfreds med gartnervedligeholdelsen i det forløbne år, og agter at forlænge aftalen med anlægsgartner Tonny Larsen for det kommende år.

Vi har igen i år anskaffet et antal havebænke, til opstilling på de små fællesarealer. Hvis der er områder som mangler en havebænk så ret henvendelse til Majbritt, så anskaffer vi et par bænke mere, men husk de leveres usamlet, så man skal selv samle dem.


Den fælles havedag er fastsat til søndag d. 23. oktober 2011 på det store grønne område hvor medlemmer, som har lyst og kræfter til det, anmodes om at deltage i den fælles vedligeholdelse af arealet.

Vi vil som vanligt sørge for professionel råd vejledning, samt en forfriskning til de fremmødte.

Veje

Slidtagen på vejene har været meget begrænset i det forløbne år, men vi har stadig et hængeparti med udlægning af ny asfalt på enkelte strækninger.

Vi har planlagt afslutning af asfaltarbejde på stikvejene til Askemarksvej, og fortsætter opretning af fortove samt udskiftning af bomme med gummipæle.

Vinteren blev desværre igen en af de strenge med megen sne, og der var perioder hvor det var vanskeligt at komme rundt i udstykningen.

 

Specielt postvæsnet har megen focus på fremkommeligheden og har ved flere lejligheder rettet henvendelse til bestyrelsen med anmodning om at indskærpe medlemmernes pligt til at rydde fortovet, så postvæsnet kan udføre sit arbejde på betryggende vis.

 

Vi er begyndt at få problemer med afledning af regnvand, som skyldes store mængder blade i afløbsbrøndene og enkelte steder at rødder fra træer er groet helt ind i afløbsledningerne.

Vi vil opfordre medlemmerne til et beskære træer og huske at feje fortove og rendesten, så blade og affaldet ikke ender i vejbrøndene.

 

Skolesti

Vedligeholdelsen af skolestien giver ikke anledning til problemer i det daglige, og den reducerede snerydning, som medførte at skolestien var lukket i perioder har ikke givet anledning til problemer, så det vil vi fortsåtte med fremover.

 

Fællesantenne

Samarbejdet med Vordingborg Antenneforening forløber fortsat meget tilfredsstillende.

 

Da Vordingborg Antenneforening regulerer kontingentet 2 gange årligt har vi besluttet at ændre vor opkrævningspraksis, så vi følger Antenneforeningens opkrævningspraksis, dette medfører at vi ved fremtidige opkrævninger vil regulere antennebidraget så det følger prisudviklingen.

 

Angående kanaludbud i grundpakken henvises til Vordingborg Antenneforenings hjemmeside www.vorant.dk hvor også mulighederne for tilkøb af flere pakker er beskrevet

 

Evt. fejl ved fællesantennen skal ikke meddeles grundejerforenings bestyrelse, men direkte til Dansk Kabel TV på telefon 55 37 71 15.

 

Regnskab

Ole Jørgensen fremlagde de reviderede regnskab for 2010/11, som blev godkendt uden bemærkninger.

 

Der er fortsat medlemmer som ikke et tilmeldt BetalingsService (PBS), vi vil gerne opfordre til at alle tilmelder sig denne ordning, det vil dels forenkle vor administration og spare lidt gebyre til bankerne.


 

 

Behandling af indkommet forslag

 

1.     Forslag om henvendelse til vejmyndigheden om flytning af byskiltet til øst for udstykningen

Forslaget blev drøftet og det blev besluttet, at bestyrelsen retter henvendelse til Vordingborg Kommune, med anmodning om flytning af byskiltet.

 

2.     Forslag om ændret opkrævningspraksis for antennebidrag

På grund af svingende betaling til Vordingborg Antenneforening for Grundpakken foreslå bestyrelsen, at Antennekontingentet reguleres i takt med opkrævningen fra Vordingborg Antenneforening ved hver opkrævning.

 

Forslaget blev vedtaget.

 

 

Budget

Ole Jørgensen gennemgik budgettet for det kommende år.

 

Bestyrelsen indstiller at kontingentet fastholdes uændret.

 

Budgettet blev godkendt som foreslået af bestyrelsen.


Valg af formand.

Preben Schou var på valg.

Preben Schou blev genvalg

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Torben Nørgaard og Hans Jørgen Klarskov Mortensen  var på valg.


Begge blev genvalgt.

 

 

Valg af suppleanter

Bjarne Rasmussen, Peter Lindsvej 5, blev genvalgt til 1. suppleant.

 

Erik Heidemann Andersen, blev valgt til suppleant.

 

Valg af revisor og revisorsuppleant

Morten Günter blev genvalgt som revisor.

 

Bent Holz Hansen genvalgt som revisorsuppleant.

 

 

 

 

Grundejerforeningens bestyrelse

På bestyrelsesmødet efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

 

Formand:                                           Preben Schou, Keidamsvej 48

                                                          Tlf.: 55 36 10 37

 

Næstformand:                                    Torben Nørgaard, Keidamsvej 13

                                                          Tlf.: 55 34 34 94

 

Kasserer:                                            Ole Jørgensen, Jørgen Roedsvej 5

                                                          Tlf.: 55 37 16 06

 

Grønne områder:                                Majbrit Hvenegård, Askemarksvej 12

                                                          Tlf.: 55 37 48 71

 

Sekretær:                                           Hans Jørgen Klarskov Mortensen, Keidamsvej 4

                                                          Tlf.: 55 37 75 77

 

Veje:                                                  Majbrit Hvenegård og Preben Schou.

 

 

Med venlig hilsen

 

Bestyrelsen

_______________________________________________________________