GRUNDEJERFORENINGEN

 

"ISELINGEN".

 

 

MEDLEMSORIENTERING 2010

 

 

 

 

 

 

 

                                                                    Juli 2010 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www.gfis.dk

 


 

Generalforsamling

Grundejerforeningen Iselingen afholdt sin ordinær generalforsamling i Medborgerhuset den 27. april 2010.

 

Generalforsamlingen blev afviklet under myndig ledelse af  Poul Bentzen.

 

46 stemmeberettigede medlemmer var repræsenteret - heraf 14 ved fuldmagter.

 

Formandens beretning

Efter sidste års generalforsamling oprettede vi en hjemmeside med informationer om foreningen og alle væsentlige dokumenter, vedtægter, deklaration, regnskaber og referater m.v. er nu tilgængelige på hjemmesiden.

Fra hjenmnesiden kan der sende besked direkte til bestyrelsen om iagtagelser, rettelser til kartoteket, eller om forhold som man ønsker at orientere bestyrelsen om.

Problemerne omkring beplantning i skel er desværre ikke blevet mindre gennem det seneste år. Beplantningen på flere grunde har efterhånden vokset sig  så stor at den at den er til gene for de omkringboende.
Bestyrelsen har igen i år måtte henstille til flere medlemmer om af beskære beplantning som skygger for solindfald på bagvedliggende grunde. Fortovene er også flere steder blevet så smalle, at man næste ikke kan passere på grund af de stadigt voksende hække.

Generelt skal beplantning mod veje og fortove holdes inde på egen grund.

Fortovsfliserne er generelt placeret mere end 40 cm fra skel, så prøv at gå ud og mål om din beplantning er trukket 40 cm fr af fortovsknaten, ellers må du i gang med hæksaksen.

 

Grønne områder

Bestyrelsen har haft et godt samarbejde med anlægsgartner Tonny Larsen og planlægger at forlænge aftalen for det kommende år.
Vi har efter generalforsamlingen endeligt fået en aftale om affaldsstativer på det store fællesareal og der er nu opstillet 2 affaldsstativer på området, så nu er der ingen undskyldning hor at efterlade affald på græsset, benyt venligst de opstillede affaldsstativer.

 

Efter den store tilslutning til klippedagen sidste år gentager vi arrangementet søndag d. 17. oktober 2010 på det store grønne område, hvor medlemmerne anmodes om at deltage i en fælles vedligeholdelse af arealet.

Vi vil så fra foreningen sørge for professionel råd vejledning, samt en forfriskning til de fremmødte.
Der blive udsendt nærmere information om arrangementet sidst i september måned.

 

Veje

Slidtagen på vejene har trods den strenge vinter, været meget begrænset.
Snerydningen har derimod været en meget stor udfordring, og udgifterne til at holde vejene nogenlunde farbare har været meget store.

Der var desværre også perioder hvor enkelte grundejere og postvæsnet var stærkt generet af de store snemængder.

Vi vil fremover revurdere indsatsen specielt omkring skolestien, hvor omkostningerne til rydning i en så streng vinter er meget store.

 

Skolesti

Vedligeholdelsen af skolestien giver ikke anledning til problemer i det daglige, men vintervedligeholdelse vil blive revurderet.

Under ”normale” vinterforhold vil stien blive søgt ryddet indenfor 2 – 3 dage efter snefald, men hvis vi får megen sne, som i den seneste vinter, vil stien kun blive ryddet fra Vandtårnet til Keidamsvej. Strækningen fra Keidamsvej til Askemarksvej vil efterfølgende blive ryddet når vejrforholdene er mere stabile.

 

Fællesantenne

Samarbejdet med Vordingborg Antenneforening forløber tilfredsstillende, og alle omkostninger i forbindelse med tilslutning til Vordingborg Antenneforening er nu betalt.

Vi er nu ude af den bindingsperiode som blev aftalt ved tilslutning til Vordingborg Antenneforening og kan således udtræde med 1 års varsel hvis der skulle komme mere atraktive tilbud fra anden side.

Det skal bemærkes, at bestyrelsen ikke har planer om at opsige aftalen, som nu har forløbet helt som aftalt i de 10 år som er gået siden vi tilsluttede os til Vordningborg Antenneforening.

 

Overgangen til digital sendenet er forløbet helt problemfrit, selvom der sikkert er mange som har brugt tid på indstilling af de nye kanaler.

 

Evt. fejl ved fællesantennen skal ikke meddeles grundejerforenings bestyrelse, men direkte til Dansk Kabel TV på telefon 55 37 71 15.

 

Regnskab

Ole Jørgensen fremlagde de reviderede regnskab for 2009/10, som blev godkendt uden bemærkninger.
Økonomien i foreningen er inde i en positiv udvikling og kontingentet fastholdes uændret.

 

Behandling af indkommet forslag

 

1.     Præcisering af snerydningsregler på stier i området

Ansvaret for snerudning af veje, fortove og stier omkring de enkelte parceller ligger alene hos grundejeren.
Hvis en grundejer vurderer, at den fælles snerydning som foreningen iværksætter ikke er tilstrækkelig, er det den enkelte grundejers pligt at iværksætte snerydning.
Generalforsamlingen drøftede behovet for rydning af skolestien i hele sin længde, og der var tilslutning til af skolestien lukkes fra Askemarksvej til Keidamsvej i perioder med megen sne.

 

 

Budget

Ole Jørgensen gennemgik budgettet for det kommende år.

 

Bestyrelsen indstiller at kontingentet fastholdes uændret.

 

Budgettet blev godkendt som foreslået af bestyrelsen.


Valg af formand.

Udgår, Preben Schou blev genvalgt for en 2 årig periode sidst år.

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Ove Andersen og Ole Jørgensen  var på valg.


Ove ønskede at udtræde af bestyrelsen, Ole Jørgensen blev genvalgt.

Majbritt Hvenegård blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem

 

Valg af suppleanter

Bjarne Rasmussen, Peter Lindsvej 5, blev genvalgt til 1. suppleant.

 

Erik Heidemann Andersen, blev valgt til 2. suppleant.

 

Valg af revisor og revisorsuppleant

Morten Günter blev genvalgt som revisor.

 

Bent Holz Hansen genvalgt som revisorsuppleant.

 

 

 

_______________________________________________________________

 

 

 

 

Grundejerforeningens bestyrelse

På bestyrelsesmødet efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

 

Formand:                                           Preben Schou, Keidamsvej 48

                                                          Tlf.: 55 36 10 37

 

Næstformand:                                    Torben Nørgaard, Keidamsvej 13

                                                          Tlf.: 55 34 34 94

 

Kasserer:                                            Ole Jørgensen, Jørgen Roedsvej 5

                                                          Tlf.: 55 37 16 06

 

Grønne områder:                                Majbritt Hvenegård, Askemarkscej 12

                                                          Tlf.: 55 37 48 71

 

Sekretær:                                           Hans Jørgen Klarskov Mortensen, Keidamsvej 4

                                                          Tlf.: 55 37 75 77

 

Veje:                                                  Majbritt Hvenegård og Preben Schou.

 

 

Med venlig hilsen

 

Bestyrelsen

 

_______________________________________________________________